top of page
Margrethe Agger

At billedvæve er, ifølge Margrethe Agger, en fordybelsesproces, som fascinerer og er svær at slippe, når man først er gået i gang. Kunstværkerne bliver til ved at hun væver på en opretstående væv med en tegning placeret bag væven. Til vævningen anvender hun Spellsau-uld, som er særlig velegnet til billedvæv. Ulden, som hun importerer fra Norge, er farvet i de højst lysægte farver, som eksisterer.

Sideløbende med kunstvævningen har Margrethe Agger undervist en dag om ugen - først 17 år på Håndarbejdets Fremmes seminarium og siden på Albertslund Billedskole i 19 år. Derudover har hun arbejdet som kunstkonsulent og har udført en række større opgaver og udsmykninger rundt omkring i landet.

Billedvæveren Margrethe Agger er uddannet på Kunsthåndværkerskolens tekstillinje med afgang i 1966 og har haft eget værksted siden 1967. Hun har været en del af HUSET i Asnæs siden 2000 og er derudover medlem af Billedkunstnernes Forbund, Stokrosebanden og Kunstner-sammenslutningen M-59.

 

Udvalgte udmærkelser:

1992  2. præmie, Akademirådets prisopgave.

1990  C.L. Davids Legat.

1990  Dansk Færøsk Kulturfond.

1989  Letterstedska Föreningen.

1981, 88  Henry Heerups Legat.

1977  Nationalbankens Jubilæumsfond.

1972,77,86  Statens Kunstfond.

 

 

Udvalgte udstillinger:

HUSET i Asnæs.

1998  Art Gallery, Tromsø.

1988-89 Itnet Textile Network.

1989  Nordens Hus, Reykjavik.

1988  Nordens Hus, Thorshavn.

1977  »Rapport fra Mexico«, Kunstindustrimuseet, København.

 

Bogudgivelser:

»Weilbachs Kunstnerleksikon«, Illustration s. 26, 1994.

»Kraks Blå Bog«, 2011-2012.

»Vejen til billedvævning«, af Peter Laugesen, 1988.

 

Film: »Portræt af billedvæveren M.A«, Fyns Amtcentral, 1988.

bottom of page