NUVÆRENDE UDSTILLING
13. SEPTEMBER – 5. OKTOBER 2014

Birgit Krogh – Keramik
Birgit Krogh arbejder i leret, på leret og med leret både som skulptør, tegner og fortæller. Det kunstneriske særkende ved hendes keramik er bevægelsen – ind og ud af værket. Mennesker, dyr og væsener der sammenslyngede udvikler sig i glidende overgange og skaber referencer til eksistentielle livsforhold og processer. Der er dramatik og alvor i bevægelserne, men også leg og humor. Birgit Krogh´s keramiske værker er unikke, og rummer samtidig en form for genkendelighed, der er svær at afgrænse. Måske opstår følelsen af genkendelighed, fordi nogle af værkerne skaber associationer til middelalderkirkernes kalkmalerier med deres vrimmel af engle og djævle, til hulemaleriernes enkle udtryk og til Picassos intense stregtegninger i ”Guernica”, tilvirkningernes ornamentale gribemønstre eller mytologiens magiske væsner. Værkerne er universelle og trækker på fælles medmenneskeligt, kulturelt og historisk arvegods. Birgit Krogh var blandt initiativtagerne til etablering af HUSET I ASNÆS i 1973, ligesom hun også har været med til at realisere Danmarks Keramikmuseum i Middelfart i 1994 og Internationalt Keramisk Center i Skælskør i 1996.

Dag Aronson – Maleri
”Få har som Dag Aronson taget den kendsgerning til sig, at ethvert kunstværk hviler på skuldrene af fortidens kunstneriske frembringelser. I sine malerier går han bevidst i dialog med ældre mestre som Manet, Velázquez, Picasso, Watteau og Chagall. Ikke for at duplikere deres værker, men ud fra den betragtning, at rigtig god kunst overskrider sin samtid og bliver udødelig, fordi den rammer som noget almenmenneskeligt og eksistentielt. I sine parafraser forsøger Dag Aronson således på én gang at hylde traditionen og sætte den ind i en moderne samtid, vores nutidige verden.”

Citat fra bogen 101 kunstnere 2009 af Tom Jørgensen

Rosemaria Rex – Foto og skulptur
Rosemaria Rex arbejder med udgangspunkt i fotografiet. Men hendes arbejder er ofte lige så meget skulpturer, som de er fotografier. For hun har gennem tiden, på forskellige måder og via forskellige materialer, villet udvide fotografiet til ikke kun at være fladt, men til også at have en dybde indad eller til at folde sig udad i rummet.

Oprindeligt var det et ønske om, at gøre billedet bevægeligt igen, der førte frem til at arbejde i krydsfeltet mellem fotografi og skulptur. Her indstøbes fotografier i polyester eller glas, hvilket kan bevæge, forstørre og fordreje motivdele, og f.eks. lade enkelte motivdele forsvinde helt ud af billedet eller hologramagtigt rejse sig op fra billedet – alt efter hvordan man som beskuer bevæger sig. Samtidig med at billederne giver rum og bevægelse, forstørres også i nogle tilfælde fotografiets stilstand – eller fotografiet som korn og farvepigment.

Dette førte videre til eksperimenter med fotografiet som et sammenstød mellem rum og overflade. Ved at overføre det til forskellige skulpturer, der i sig selv evt. var motivfragmenter, blev fotografiets eget perspektiv brudt, og et nyt falsk perspektiv opstod.

På udstillingen optræder en række værker, ”Det er sandt, at jeg ikke forlader mit hus”, som fra hver deres sted skal undersøge forestillingen om det uendelige hus. Èt af værkerne er et gardin, som på én gang sammensmelter tre rum. Gardinet er bygget af dørkarmslister, der overlapper hinanden, og som med deres bølgende kurver kommer til at imitere et gardins folder og draperinger. Gardinet trækker de to rum, som det har på hver side af sig, ind i sit eget rum. Således ligger den person, som står på den ene side af gardinet og trækker det til side, inde i gardinets folder, mens udsigten bag gardinet ligger i gardinets foldet på den anden side. Udover at undersøge forholdet mellem overflade, rum og dybde, kredser værket også om en bevægelse. Gardinet som skulptur er statisk, men som fotografi trækkes det til side, og udsigten, som i dette tilfælde er en flaksende dueflok, kommer til syne. Man kunne få fornemmelsen af, at dueflokken netop letter pga. den pludselige bevægelse i gardinet.

KOMMENDE UDSTILLING MED FERNISERING DEN 11. OKTOBER KL. 14.00

NATUR OG DYR
Udstillingens fire kunstnere arbejder alle med og i naturen. For alle gælder det, at det sanselige nærvær mellem kunstner
og motiv er afgørende for det færdige resultat. Udstillingen vil bl.a. omhandle et fællestema omkring fugle.

Charlotte Bøgh – Maleri
I mange år har dyr været Charlottes foretrukne motiv: ”Dyret er sig selv og sin natur. Naturen forstiller sig ikke. Den ér! Vi mennesker skiller os ud fra dyrene, og på mange områder fjerner vi os mere og mere fra naturen. Så meget at man kan blive i tvivl om, vi hører med til den naturlige verden? Hvilke slags mennesker bliver vi, hvis vi mister følelsen af samhørighed med naturen?”

Om sit arbejde fortæller Charlotte Bøgh: ”Det er afgørende for mit arbejde at tage ud i naturen foran dyret. Jeg kan ikke tænke mig til et billede, men må begynde med det jeg ser og sanser. Det sanselige nærvær er altafgørende for det færdige resultat. Jeg arbejder mig løs, hen imod en tilstand som rækker udover både mig og dyret og bliver til noget helt tredje: En tilstand af maleri. Jeg er fascineret af det sted, hvor form og indhold på en måde både fremhæver og opløser hinanden – og viser mere end man lige troede var der. Jeg er optaget af forholdet mellem det styrede og det tilfældige. Det figurative og det abstrakte. Dét jeg ser – og dét jeg endnu ikke har set.”

Elna Christiansen – skulptur
Elna Christiansen skaber dyr i bronze. Alle hendes dyr modelleres direkte efter levende modeller, som hun finder i såvel zoologiske haver, dyreparker og cirkus som på marker, gårde og i private hjem. Det kræver stort nærvær og brug af alle sanser. Hun bruger både syn, lugt og hørelse – og hvor det er muligt – også følesansen.  På stedet modelleres dyret i ler. Modellen er placeret på en kavalet med hjul under, så hun kan bevæge sig rundt om dyret, mens hun arbejder. Da hun ikke kan bede dyret stå stille, har hun gang i flere arbejder samtidig og må skifte imellem dem, alt efter hvad dyret foretager sig.

Denne måde at arbejde på, betyder at hun er fuldstændigt koncentreret tilstede og i øjeblikke oplever, at hun forglemmer sig selv og oplever at blive lukket indenfor af dyret, så det er dyret og ikke hende, der bestemmer – en tilstand hvor ord ikke slår til. Hun beskriver det som et samspil mellem dyret og hende. Et samspil der er forskelligt hver gang, hvilket gør at chimpanse nr. 30 er lige så spændende for hende at modellere som chimpanse nr. 1.

Når dyret er færdigmodelleret, kommer det hjem på værkstedet, hvor processen med støbning af skulpturen i bronze via cire perdue metoden kan begynde. Elna Christiansen laver en silikoneform og en gipskappe over modellen, hvorefter en voksmodel støbes.  Voksmodellen får påsat støbeso med indløb og luftkanaler, støbes ind i en stor klump af gips og tegl og sættes 6 døgn i en 600 grader varm ovn. Her smelter voksen væk, deraf navnet cire perdue – tabt voks. I hulrummet, der opstår efter den smeltede voks, hældes den flydende bronze. Efter et par timer åbnes formen og nu venter mange timers hårdt arbejde med vinkelsliber, hammer og mejsel samt svejsning, indtil hun til sidst står med det færdige resultat.

Marie-Louise Exner – Tegning og grafik
Marie-Louise Exners værker tager udgangspunkt i landskabet. Steder som strandenge og Bjærges Leje, græs, fugletræk, støv der hvirvles op, er mere eller mindre genkendelige inspirationer i hendes værker. Det er især det nordiske hun opsøger, tager og tager favntag med. Sådan starter det. Sansninger, vandringer og tilstande man træder ind i, tages med i den videre proces og billedet opstår i erindring og sanseligt nærvær. Hun arbejder på papir fra små dagbogsagtige rids til store landskabsmæssige fortolkninger. Farven er nøjsom og kompositionen fri. Musikken er en væsentlig faktor for, hvornår et billede er færdigt.

Hun har blandt andet udstillet på Kulturbanegaarden i Aabenraa og Galleri Jacobsen i Lønstrup, er repræsenteret på Fanø Kunstmuseum og har solgt til Alice og Tage Sørensens fond og Ribe Amts Kulturudvalg. Hun har været gæst på kunstnersammenslutningerne VRÅ og VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN og er medlem af henholdsvis SEPTEMBER­UDSTILLINGEN og Billedkunstnernes Forbund. Marie-Louise Exner er koordinator og underviser på BGK, Billedkunstnerisk Grundkursus på Esbjerg Kulturskole og er indehaver af Exners Kunsthandel.

I X-rummet udstiller Lisbeth Bank – “Dissektion af objekter” med installationer og skulpturer
Lisbeth Bank interesserer sig for de intelligente former og processer, der findes i naturen, og for hvordan det formidles på museerne. Hvordan kan vi tilegne os både viden og æstetiske kvaliteter herfra? Hun henter inspiration i naturen, prøver at efterligne den, styre den, omforme den og samarbejde med den. Med teknologiens muligheder for at forme naturen, hvor man kan gå ind og ændre antallet af takker på træernes blade og designe nye blomster, åbnes muligheden for en bearbejdning af naturen med udgangspunkt i en kunstnerisk praksis.

Lisbeth Bank ser sit arbejde som en forlængelse af bl.a. bionikken, hvor man bruger naturen som forlæg for design, teknologi og mimicry, der er naturens evne til at transformere former og farver for at sikre overlevelse. Hun er formgiver og bearbejder intuitivt, men ofte med et konceptuelt udgangspunkt, og danner med fundne ting nye fiktive universer, som hun passer ind i sin egen pseudovidenskabelige verden. Her agerer hun forsker, men behøver som kunstner ingen dokumentation for sine eksperimenter. Samtidig påtager hendes værker sig en troværdighed, der tager afsæt i den klassiske naturhistoriske udstillings­æste­tik, hvor naturen artsbestemmes og kategoriseres.

Birgit m store krukker Birgit Krogh

Mand og fugl  100 x 130 Dag Aronson Dag Aronson

Det er sandt at jeg ikke forlader mit hus Rosemaria Rex Rosemaria Rex

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

måger Charlotte Bøgh

næsehorn  Elna Christiansen

Exner Marie-Louise Exner

flyerbilled  Lisbeth Bank